language arrow_drop_down
SE NO EN

Industrielle Linux systemer

Industrielle operativsystemer med åben kildekode og lang levetid.

Prevas har det største uafhængige, industrielle Linux-team i Skandinavien, når det gælder design, udvikling, tilpasning og vedligeholdelse af industrielle, indlejrede Linux-BSP'er (Board Support Packages), herunder Linux-varianter som eksempelvis Android og uCLinux. Ydelserne udføres af et særligt team for industrielle Linux-systemer sammen med et antal Linux-eksperter, som er spredt i hele virksomheden.

Prevas' services inden for industrielle Linux-systemer omfatter alle aspekter af professionelt BSP-arbejde. Prevas sørger for, at al udvikling foretages effektivt. Professionel, langsigtet vedligeholdelse er et kvalitetsmål for BSP'erne. Det første skridt er specifikationen og de tekniske diskussioner, som er nødvendige for at udvikle en BSP af høj kvalitet. Næste skridt er at udvikle den første BSP for hurtigt at komme i gang med test og evaluering. Vi afholder også uddannelsesseminarer om det kommende system. Udviklingsarbejdet afsluttes med levering af en skræddersyet, industriel Linux-BSP (ren Linux, Android eller uCLinux), herunder et kit til udvikling af applikationssoftware, specialtilpasset kerne, bootloader, rootfs og installation.

Efter leveringen er Prevas fortsat ansvarlig for den leverede BSP og cyber security aspekterne i den. Prevas har udviklet et program til langsigtet vedligeholdelse af industrielle BSP'er, som sikrer, at BSP'en løbende opdateres og forbedres, således at dennes værdi opretholdes. Ligeledes håndteres løbende cyber security intellicence I forhold til den specifikke Linux og de anvende komponenter i Linux’en.

Når kundens produkt nærmer sig afslutningen af sin livscyklus, kan Prevas hjælpe med at genanvende tidligere BSP-arbejde for at gøre det nemmere at udvikle nye softwareplatforme fremover – selv efter 15-20 års brug.

Yocto baseret Linux – færre omkostninger til udvikling og vedligeholdelse af applikationer

Når indlejret software skal bruges til industrielle applikationer, ønsker kunderne både stabilitet og reproducerbarhed. For at kunne tilbyde dette i forbindelse med industrielle Linux-baserede produkter er Prevas en af de virksomheder, som er med til at bidrage med upstreaming til Yocto Project.

Yocto er et integrationsværktøj til industrielle Linux-BSP'er (Board Support Packages), som opstod ud fra et behov for stabilitet og langsigtet vedligeholdelse af skræddersyet Linux. Siden starten af 2010 er OEYocto Project blevet brugt til integration og vedligeholdelse af Linux-BSP i mange forskellige løsninger – fra informationssystemer i tog til medicinsk udstyr – og har været til stor gavn for mange kunder.

Hovedtanken er at få et stabilt, skræddersyet Linux i 10 år eller mere i kundespecifik hardware, uanset om hardwaren ændres i løbet af produktets levetid (f.eks. forskellige hardware-versioner eller processorer). Med Yocto kan Prevas' kunder beholde samme Linux API, kerneversion osv. i en bestemt BSP-version, selv når den kører på forskellige typer hardware. Denne løsning sænker mærkbart omkostningerne til applikationsudvikling og vedligeholdelse. Pludselig bliver den skræddersyede Linux API den virkelige platform til applikationsudvikling i stedet for selve hardwaren, hvilket betyder, at applikationsudviklerne kan fokusere på at tilføje funktioner i stedet for at arbejde med hardwaresupport på lavt niveau.

Prevas’ syn på livscyklussen for industriel Linux er vist nedenfor:

Industrial-Linux-Lifecycle

Den Yocto baserede Linux BSP, som Prevas udvikler, rummer alt fra små uCLinux med CPU uden MMU-enhed til flerkernede x86- eller ARM-baserede printkort med lidt eller meget ledig hukommelse og med eller uden display og pegefunktion.

Udvikling og support af Android-BSP'er

Prevas' industrielle Linux-team tilbyder professionel udvikling og support af Android til industrielle systemer og dækker alle aspekter af systemet:

  • Android-integration på skræddersyet hardware:
    - Udvikling og integration af kernen
    - Udvikling og integration af bootloader
  • Optimering af BSP med hensyn til boot time- og runtime-ydelse
  • Udvikling af Android-applikationer
  • Grundig fejlfinding af Android
  • Opdatering af Android-BSP'er
  • Uddannelse af udviklere

Specialister inden for industriel Linux

Prevas har lang erfaring som professionel leverandør af industrielle Linux-løsninger. Vi giver vores samarbejdspartnere og kunder stor merværdi og supporterer alle aspekter af industrielle Linux-løsninger: 

  • Udvikling og optimering af kernen
  • Udvikling, integration og optimering af bootloaderen
  • Applikationsudvikling
  • Support af alle kendte bygge- og integrationsværktøjer:
    - Yocto
    - LTIB
    - Buildroot
    - osv.
  • Udvikling og optimering af produktion og supportværktøjer
  • Grundig fejlfinding af Linux
  • Cyber Security
    - Secure Boot
    - Linux Hardening
    - Cyber Security Intelligence
  • Optimering af Linux-systemer
  • Backporting af driveren

Industrielle Linux-løsninger

Prevas kan tilbyde en færdig, indlejret Linux-platform til industriel brug, som er tilpasset til kundespecifik hardware, og som understøtter fuldstændig tilpasning og langsigtet vedligeholdelse. Prevas' industrielle Linux-løsning leveres med Yocto Project-integrationsværktøjet, hvilket giver en professionel indbygget Linux-platform og et effektivt applikationsworkflow.

Prevas' industrielle Linux-løsning til kundespecifik hardware kan anvendes som den er eller om nødvendigt opgraderes i tre trin:

Basic – standardversionen af Prevas' industrielle Linux-platform uden tilpasninger. Sørg for, at din specifikke hardware understøttes af Prevas' industrielle Linux. Det giver en kort udviklingstid og komplet Linux-BSP-test, hvilket giver en mere robust indlejret Linux-løsning (inkl. test af ydelse, stabilitet og funktionalitet).

Plus – med tilpasning af kerne, bootloader og rootfs. Supplér din industrielle Linux Basic-platform med yderligere kernedrivere, bootloader-optimering og rootfs-tilføjelser. Enkel vedligeholdelse med Prevas' release flow til industriel Linux.

Custom – fuldstændig tilpasning og specialiseret release flow. Du kan håndtere alting specifikt som et almindeligt tilpasset Yocto-projekt.

Prevas Industrial Linux indgår i Industrial Linux livscyklussen som vist nedenfor:

Prevas-Industrial-Linux-Lifecycle

Cyber Security Intelligence

Et proaktivt tilbud udviklet til at hjælpe vores kunder med at imødegå sikkerhedsrisici, ved at få tidlige notifikationer i tilfælde af offentligt kendte sikkerhedstrusler i et produkts firmware komponenter.

En embedded linux enhed bygger typisk på ti til hundrede open-source komponenter – f.eks. kernen, daemoner, bootloader, shell, krypto biblioteker etc. Gennem et produkts livsforløb opdages og registreres der typisk flere cyber security relaterede svagheder i disse komponenter. I princippet, afhængig af produktets anvendelse, kan hver enkelt af disse svagheder skade leverandørens forretning.

Vores tilbud
Analyse af Linux produkter og nedbrydning af firmwaren til en struktureret liste af open-source komponenter (CPE’er).

Krydsevaluering af CPE’er op mod de førende svaghedsdatabaser (e.g. NIST NVD).

Notifikation til kunderne om potentielle fundne risici (Common Vulnerabilities and Exposures – CVE’er) og tekniske assistance til risikovurderingen af dem.

Assistance til implementering af anbefalede rettelser og modangreb i produktets firmware.

Da den primære omkostning til Prevas Cyber Security Intelligence (PSCI) deles mellem flere kunder og systemer er PCSI en meget kosteffektivt løsning for den enkelte kunde.

Kontakt os

Mads Doré Hansen

Embedded Development Advisor

Tel +45 40 19 65 66

E-post

Kontakt os

Søren W. Mathiasen

Vice President Sales & Marketing

Tel +45 20 99 76 01

E-post

Kontakt os i dag, hvis du vil vide mere om, hvilke løsninger vi kan tilbyde din virksomhed.

Book et møde med os!

Vi vil gerne møde dig!




Referencer

  • Brüel & Kjær Vibro

    Edge Computing skaber værdi for BKV

  • ROMO Wind

    Nyt sensorsystem giver vindmøller optimal ydeevne

  • Swapsafe

    Sikker nøgleboks åbner op for millionmarked

  • Ambu A/S

    GENOPLIVNINGSDUKKEN, aMBU MAN ADVANCED ALS, TAGER HJERTELUNGEREDNING TIL NYE HØJDER

Har du brug for hjælp?

Kontakt os

Vi vil gerne have dig med på holdet!

Job hos Prevas