language arrow_drop_down
SE NO EN
share

Nyuddannet softwareudvikler med interesse for Linux

Har du lyst til at bruge din uddannelse og viden i vores Center of Excellence i Industrielle Linux Systemer, med udvikling af Linux bsp’er og applikationer i et bredt branchespekter? Så læs med her!

Som nyuddannet kan du nikke genkendende til følgende:

  • Du kan tage ejerskab over dine arbejdsopgaver og motiveres af faglige udfordringer
  • Du har forståelse af Linux applikationsudvikling og brug af GNU toolchain.
  • Du har erfaring med embedded Linux kerne og driver

Kendskab til følgende vil være en fordel, men det er ikke et krav:

  • BSP-udvikling og cross-compiling af Linux på embeddede systemer med f.eks. Buildroot, OpenEmbedded, Yocto eller OE-lite
  • Bootloaders som f.eks. Uboot eller Barebox
  • Programmeringskompetencer i C++, Java, Python og Shell scripting.
  • Basal evne til at kunne læse et hardwarediagram.

Som nyuddannet vil du få solid opbakning i vores veletablerede team, hvor du primært vil komme til at arbejde med kundeprojekter og support i projektteams og komme i berøring med mange andre fagområder indenfor software- og hardwareudvikling, heriblandt andre faggrupper indenfor Application, uP, HW, Test & Measurement og Mechanics.

Udvikling af vores eget Linux koncept, PIL (Prevas Industrial Linux) kan forekomme. Ligesom du også vil få mulighed for at blive udstationeret hos kunder i kortere eller længerevarende perioder.

Lidt om Prevas
Vi er et eksternt udviklingshus med speciale inden for embedded hardware- og software og vi arbejder oftest meget tæt sammen med vores kunder.

For os er udvikling en selvfølge i alle aspekter af livet – fra idé til produkt og fra karriere til personlig udvikling. ”Højt til loftet” betyder, at der er plads til dig, til dine idéer og dit verdensbillede.

Vores energi smitter af på vores samarbejde og sociale ageren, både i og udenfor kontortid, hvor vi både holder flere årlige fester, med og uden familier, fredagsbar, udflugter, hobbyaktiviteter og meget andet.

Kan du spejle dig selv i Prevas’ værdier, hvor udvikling, problemløsning og samarbejde, på tværs af de tekniske fagområder, ligger hjertet nær og er du nysgerrig efter at vide mere om os? Så kan du finde os her på vores hjemmeside, på Facebook og på LinkedIn.

Hvordan du søger stillingen
Send din ansøgning og CV via e-mail til job@prevas.dk med "Nyuddannet Linux udvikler" i emnefeltet. Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Team Manager Ricky Nielsen på tlf.: +45 51 54 97 90.

Se filmen om hvordan det er at arbejde hos Prevas