language arrow_drop_down
SE NO EN

Embeddede systemer og intelligente sensorer

Smartphones og tablets, sammen med moderne applikationer, bliver mere og mere betydningsfulde og benyttes oftere og oftere i innovative, intelligente produkter.

I dag er det ikke teknologierne, der er interessante, men de nye muligheder de medbringer.

Stadig mere af funktionaliteten indkodes direkte i softwaren. Softwarens andel af produktudviklingen er voldsomt stigende, idet kombinationen af software og hardware i dag tilbyder helt nye muligheder, og det gælder alle produkttyper.

Positionering og navigation

For at opnå en kvalitetssikret styring af maskiner og enheder er det ofte nødvendigt at indhente information om deres position. Man har længe anvendt GPS, men det har sine begrænsninger og kan kun anvendes udendørs. Bevægelsesovervågning er også en meget vigtig parameter, når det gælder maskiner og styresystemer.

Sammen med GPS-teknik er inertinavigation, bestiknavigation, seismisk teknik og sonarteknik områder, som Prevas har stor viden om. Avanceret signalbehandling, algoritmer og filterteknik samt overvågning af den meget hurtige udvikling inden for sensorer som eksempelvis gyroskoper og accelerationsmålere er med til at garantere projektets succes.

Vi har leveret mange løsninger med den allernyeste teknik, som er beregnet til brug i nye, innovative produkter og applikationer. Prevas har eksempelvis fremstillet sonarsystemer med ultralyd, systemer til laserscanning, forhindringsregistrering og navigation i robotstøvsugere, automatiske identifikationssystemer (GP&C-systemer til marine applikationer), systemer til positionsstyring af industriværktøjer, ydelsessensorer til spjæld i motorcykler og racerbiler, positioneringssystemer til mineudstyr, positionerings- og navigationssystemer til militære køretøjer m.m.

Eksempler på kunder inden for positionering og navigation:
ABB, Atlas Copco, Electrolux, SSC, C2-SAT og Öhlins Racing.

Måle- og sensorteknik

I mange teknisk avancerede, industrielle applikationer er der brug for meget hurtige og præcise målinger. For at muliggøre disse målinger skal der ofte udvikles nye typer af højpræcisionssensorer. Med effektive værktøjer og målemetoder kan der udvikles nye, innovative applikationer, som kan anvendes i lønsomme produkter.

Prevas har været med til at udvikle applikationer, som omfatter mange forskellige slags måleteknikker, eksempelvis infrarøde, optiske og seismiske målinger samt radar-, sonar-, temperatur-, vibrations-, røntgen- og væske-/gasflowmålinger. Disse sensorer og systemer anvendes i mange forskellige områder af industrien.

Eksempler på kunder inden for måle- og sensorteknik:
ABB, Aimpoint, Atlas Copco, Autoliv, Axis Communications, Emotra, Flir, Honeywell Life Safety, Kaller, Lindcom, Mercon, SAAB (Defense), Silixa

Optronik, visionssystemer og billedbehandling

Brugen af optiske sensorer stiger både i industri- og brugerapplikationer verden over. Systemerne kan anvendes til mange forskellige applikationer – fra kommunikation til 3D-visualisering af miljøer. Eksempler på to brancher, som har taget teknikken til sig, er life science- og bilindustrien, som begge udnytter det nyeste inden for kamerateknik og signalbehandlingsprocessorer maksimalt.

Inden for optronik-løsninger benytter mange virksomheder Prevas' kompetencer til at få adgang til specialistviden samt skabe indbyggede løsninger og helt nye produkter – og til at få hjælp til produktionsopstarten.

Mange virksomheder har brug for støtte, når de skal vælge sensorer til måling af genstande fremstillet af forskellige materialer, da det er afgørende af vide, hvilke fordele og ulemper forskellige sensorer har i forskellige miljøer Prevas tilbyder udarbejdelse af tekniske specifikationer, optronik, fotonik, algoritmer til billedbehandling og målsporing, konstruktion af life science-systemer, sigtesystemer, opretningssystemer, TV- og IR-kameraer, fiberoptik, systemer med flere sensorer osv. Vi har set lyset!

Prevas er også foretrukken partner til National Instruments og har ubegrænset adgang til udviklingsmodulet LabVIEW NI Vision. Det er en blokbaseret pakke til billedbehandling, som er beregnet til forstudier, forskning og hurtig fremstilling af prototyper med visionssystemer. Koden kan også automatisk overføres til AISIC, praktisk taget med et klik på en knap.

Eksempler på kunder inden for optronikløsninger:
Autoliv, Axis-Shield PoC, Axis Communications, Aimpoint, Balter Medical, Cisco Systems, Flir, Fixturlaser, HemoCue, Norsk Elektro Optikk, OptoSense, Orgentec, Silixa, SAAB Sensis og Trimble.

Kontakt os i dag, hvis du vil vide mere om, hvilke løsninger vi kan tilbyde din virksomhed.

Book et møde med os!

Vi vil gerne møde dig!




Referencer

  • Lavabrush

    Lavabrush – enkel, men genial penselvasker

  • Sordin

    Innovative høreværn til velfungerende gruppekommunikation

  • JABII

    JABII gør kampsport sjovt og smertefrit

  • Gradientech

    Ultrahurtigt diagnostiksystem kan redde liv og modvirke antibiotikaresistens

Har du brug for hjælp?

Kontakt os

Vi vil gerne have dig med på holdet!

Job hos Prevas